12. april 2018

Øster Skerninge kirke

Sunds herred, Svendborg amt

I 1867 blev der opsat en mindetavle over en sognebeboer, der var faldet i krigen tre år tidligere. Tavlen, der var bekostet af afdødes kammerater, blev efter kirkens restaurering i 2003 flyttet til tårnet og anbragt på væggen tæt ved klokkestolen.

1. Underkorporal ved Artilleriet, 12. batteri, 3. fæstningskompagni (Grove), nr. 8 Morten Pedersen, født 9. marts 1840 i Øster Skerninge, Øster Skerninge sogn, konfirmeret 1854 i Øster Skerninge kirke, faldet ved Dybbøl 11. april 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 16. april. Søn af gårdmand Peder Rasmussen og Kirsten Hansdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Øster Skerninge i 1860. Han aftjente sin værnepligt som artillerist to år senere.
Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt, 35. lægd, nr. 75.
Cohen 1864/81: Morten Petersen Østerskjerninge.

Ørsted kirke

Rougsø herred, Randers amt

På skibets nordvæg er opsat en marmortavle over fire sognebeboere, der faldt i Treårskrigen.

1. Menig ved 8. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 173 Jens Christensen, født 23. september 1824 i Ørsted, Ørsted sogn, konfirmeret 1839 i Ørsted kirke, såret ved Dybbøl 5. juni 1848, død på Augustenborg lazaret 17. juni, begravet på Augustenborg kirkegård 21. juni. Søn af tjenestekarl Christen Jensen og Mette Kirstine Sørensdatter.
Jens' forældre var ikke gift. Moderen forblev ugift og levede i fattige kår i Ørsted. Jens var tjenestekarl i Ørsted i 1845.
Cohen 1848/88: Jens Christensen Ørsted (Randers amt).

2. Menig ved 4. Reservebataljon, 3. kompagni, nr. 163 Thomas Christiansen, født 1. august 1821 i Rodholm, Lime sogn, Randers amt, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af avlskarl Christian Thomassen, Mygind præstegård og Kirsten Jensdatter, Rodholm.
Thomas' forældre var ikke gift. Moderen giftede sig i 1823 med bolsmand Christen Andersen i Ørsted og flyttede dertil.
Cohen 1849/126: Thomas Christensen Ørsted (Randers amt).

3. Menig ved 10. lette Infanteribataljon, 3. kompagni, nr. 56 Espen Poulsen, født 15. marts 1827 i Bode, Ørsted sogn, konfirmeret 1841 i Ørsted kirke, faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Poul Espensen og Anne Marie Jensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Bode i 1850.
Cohen 1850/59: Espen Poulsen Bode (Randers amt).

4. Menig ved 4. Reservebataljon, 3. kompagni, nr. 162 Jens Nielsen, født 7. juni 1821 i Ørsted, Ørsted sogn, konfirmeret 1838 i Ørsted kirke, faldet ved Friedrichstadt 29. september 1850. Søn af avlskarl Niels Jensen Knudsen, Randers ladegård og Ingeborg Sørensdatter.
Jens' forældre var ikke gift. Moderen forblev ugift og levede i beskedne kår i Ørsted. Jens var daglejer i Lystrup, Vivild sogn i 1850.
Cohen 1850/76: Jens Nielsen Ørsted (Randers amt).

10. april 2018

Ravnkilde kirke

Års herred, Aalborg amt

På skibets sydvæg er indsat en marmortavle over tre sognebeboere, der faldt i 1864.

1. Menig ved 20. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 290 Anders Nielsen, født 16. marts 1840 i Kongens Tisted, Kongens Tisted sogn, Aalborg amt, konfirmeret 1854 i Kongens Tisted kirke, faldet ved Bustrup dam ved Schleswig by 3. februar 1864, sandsynligvis begravet på Friedrichsberg kirkegård. Søn af indsidder og daglejer Niels Christensen og Anne Sørensdatter.
Flyttede til Ravnkilde sogn i 1858. Han var tjenestekarl i Fyrkilde i 1860.
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrikt 1863, 339. lægd, nr. 25.
Cohen 1864/157: Anders Nielsen Thisted.

2. Menig ved 22. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 126 Christen Jensen, født 5. april 1834 i Nysum, Ravnkilde sogn, konfirmeret 1848 i Ravnkilde kirke, savnet efter kampene på Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Jens Pedersen og Anne Christensdatter.
Tjenestekarl i Ravnkilde, Ravnkilde sogn i 1860.
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrkt 1863, 332. lægd, nr. 56.
Cohen 1864/167: Christian Jensen Nyssum.

3. Menig ved 8. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 205 Niels Christian Nielsen, født 15. maj 1838 i Grindsted, Vester Brønderslev sogn, Hjørring amt, konfirmeret 1852 i Ravnkilde kirke, faldet ved Dybbøl 17. marts 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 21. marts. Søn af farversvend Niels Christian Larsen, Frederikshavn og Euphemia Caroline Idea Ingeborg Munch, Grindsted.
Niels Christians forældre var ikke gift. Moderen giftede sig i 1844 med skomagersvend Poul Pedersen i Aalborg og flyttede med ham til Holmskovhus på Nørlund mark i Ravnkilde sogn samme år. Den nyudlærte smedesvend Niels Christian flyttede til Gassum nord for Randers i 1859.
Tilgangsrullen for Randers amt 1859, 90. lægd, nr. J 100.
Cohen 1864/119: Niels Christian Nielsen Grindsted.

8. april 2018

Randers, Sankt Mortens kirke

Randers købstad, Randers amt

Mindetavlen over faldne randrusianere i Treårskrigen og 1864-krigen blev afsløret den 3. august 1870 i den dengang nyistandsatte Sankt Mortens kirke. Mindetavlen blev skænket af De danske Våbenbrødres afdeling i Randers.

1. Hornblæser ved 1. Jægerkorps, 4. kompagni, nr. 29 Martin Christensen Christrup, født 13. januar 1833 i Randers, konfirmeret 1847 i Sankt Mortens kirke, såret ved Schleswig by 23. april 1848, taget til fange, død på Schleswig lazaret 25. april, begravet på Michaelis kirkegård 26. april. Søn af trompeter Christen Christensen Christrup og Anne Marie Andersdatter.
Martin var kun 15 år gammel, da han faldt, og dermed en af de slesvigske kriges yngste ofre.
Cohen 1848/92: Martin Christensen Christrup (Randers amt).

2. Frivillig fourer ved 7. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, overkomplet nr. 5 Erik Carl Cosmus Junius Ramus, født 30. juni 1828 i København (Vor Frue), konfirmeret 1844 i Sankt Mortens kirke, såret ved Vejle 8. maj 1849, død på Horsens lazaret 10. maj, begravet på Randers kirkegård 16. maj. Søn af kgl. fuldmægtig ved Statsgældsdirektionen Cosmus Johannes Ramus og Ernestine Marie Elisabeth Lange.
Familien Ramus flyttede til Randers i 1832, hvor faderen var toldkontrollør og sluttede sin karriere som toldinspektør. Sønnen Erik boede hos forældrene og frekventerede byens lærde skole i 1845.
Cohen 1849/112: Erik Carl Cosmos Janius Ramus (Randers amt).

3. Sekondløjtnant ved 8. Linjeinfanteribataljon Carl Ferdinand Lorentzen, født 9. december 1824 i Randers, såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Fredericia lazaret 6. juli, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af regimentsdyrlæge Hans Mølgaard Lorentzen og Margrethe Achen.
Student 1844 (Randers). Læste jura, da han ved krigsudbruddet i 1848 meldte sig som frivillig menig ved 4. Reservebataljon. Han blev snart fourer og gennemgik kommandoskolen i vinteren 1848/49. Sekondløjtnant ved 8. Bataljon 10. marts 1849.
Cohen 1849/113: Carl Ferdinand v. Lorentzen.

4. Menig ved 8. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 132 Christen Jensen, født 26. januar 1825 i Væth, Ørum sogn, Galten herred, Randers amt, konfirmeret 1839 i Ørum kirke, faldet ved Fredericia 6. juli 1848, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand Jens Christensen og Mette Jensdatter.
Mindetavlen kalder ham C.J. West, men efternavnet West forekommer ikke i Randers i 1840'erne. Det er mest sandsynligt, at der sket en forveksling med stednavnet Væth. Christens forbindelse til Randers er dog ikke helt klart. At dømme efter Ørum kirkebogs afgangsliste forlod Christen ikke sit fødesogn.
Hovedrullen for Randers amt 1848, 112. lægd, nr. 38.
Cohen 1849/113: Christen Jensen Væth.

5. Underjæger ved 2. Jægerkorps, 4. kompagni, overkomplet nr. 18 Jens Peter Anthon Rogenstrup, født 6. november 1826 i Randers, konfirmeret 1840 i Sankt Mortens kirke, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af købmand Peder Jensen Rogenstrup og Anne Christensdatter.
Handelsbetjent (kommis) i Randers i 1845.
Cohen 1849/120: Jens Peter Anton Rogenstrup.

6. Garder ved Livgarden til fods, 3. kompagni, nr. 96 Niels Christensen, født 4. september 1827 i Tånum, Tånum sogn, Viborg amt, konfirmeret 1842 i Hornbæk kirke (ved Randers), savnet efter kampene ved Isted 25. juli 1850. Søn af husmand Chisten Nielsen Molboe og Maren Rasmusdatter.
Familien flyttede til Neder Hornbæk, Hornbæk sogn. Sønnen Niels flyttede ind til Randers i 1847.
Hovedrullen for Viborg amt 1848, 98. lægd, nr. 46.
Cohen 1850/46: Niels Christensen Taanum (Viborg amt).

7. Menig ved 9. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 437 Just Berg, født ca. 1839 i Randers (Mosaisk trossamfund), faldet under retræten fra Dannevirke 6. februar 1864, begravet på Sankt Mariæ kirkegård, Flensburg 12. februar. Søn af købmand Moritz Berg og Amalie Lehmann.
Just tilhørte det jødiske samfund i Randers. Faderen stammede fra den østpreussiske by Lissa, der nu hedder Leszno og ligger i Polen. Just var tobaksspinderkarl hos tobaksfabrikant H.C. Hansen i Haderslev i 1860.
Cohen 1864/124: Just Berg Randers.

8. Midlertidig korporal ved 2. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 338 Carl Frederik Lobeck, født 7. oktober 1839 i Randers, konfirmeret 1854 i Sankt Mortens kirke, faldet ved Dybbøl 4. april 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 7. april. Søn af glarmester Carl Frederik Lobeck og Andriette Elisabeth Lemme.
Farversvend hos farver P.W. Stampe i Aarhus i 1860.
Cohen 1864/94: Carl Frederik Lohbek Randers.

9. Menig P. Jensen, faldet ved Dybbøl 13. april 1864.
Har foreløbig ikke kunnet identificeres sikkert.

10. Underkorporal ved 20. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 307 Søren Christian Sørensen, født 15. juni 1833 i Randers, konfirmeret 1847 i Sankt Mortens kirke, savnet efter kampene på Dybbøl 18. april 1864. Søn af hattemagermester Christen Sørensen og Inger Sørensdatter.
Feldberedersvend i Randers i 1860.
Hovedrullen for Randers amt 1856, 130. lægd, nr. 158.
Cohen 1864/151: Søren Christian Sørensen Randers.

11. Menig J. Jensen, faldet ved Dybbøl 18. april 1864.
Har foreløbig ikke kunnet identificeres sikkert.

12. Menig J.C. Jensen, faldet ved Dybbøl 18. april 1864.
Har foreløbig ikke kunnet identificeres sikkert.

13. Menig ved 18. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 332 Nicolaj Berg, født 14. november 1839 i Randers, konfirmeret 1854 i Sankt Mortens kirke, savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Søn af slagtermester Jesper Berg og Maren Spliid.
Snedkersvend i Randers i 1860.
Cohen 1864/148: Nicolai Berg Randers.

14. Menig ved 18. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 619 Carl Christian Jørgensen, født 14. september 1842 i Randers, savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Søn af snedkermester Rasmus Jørgensen og Margrethe Sophie Lundsgaard.
Carl voksede op hos sin morbroder, kromand Johannes Lundsgaaard i Hampensø, Nørre Snede sogn. I 1860 var han handelslærling hos købmand Jens Gylding, Horsens.

Estruplund kirke

Rougsø herred, Randers amt

I kirken er opsat en marmortavle over en sognebeboer, der faldt i 1864-krigen.

Underkorporal ved 9. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 390 Rasmus Christiansen, født 18. juni 1840 i Tørslev, Estruplund sogn, konfirmeret 1855 i Estruplund kirke, såret ved Dybbøl 18. april 1864, død på Augustenborg lazaret 22. maj, begravet på Augustenborg kirkegård 26. maj. Søn af gårdmand Christian Rasmussen og Mette Pedersdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Tørslev 1860.
Cohen 1864/128: Rasmus Christiansen Tørslev.

27. marts 2018

Bedsted kirkegård

Sønder Rangstrup herred, Aabenraa amt


Under den danske hærs march gennem Bedsted sogn indtraf en vådeskudsulykke, hvorved den frivillige menig J. Th. Lundbye omkom. Han blev begravet på sognets kirkegård, hvor en gravsten endnu er bevaret. I samme gravsted hviler også Lundbyes moder. Da moderen var 70 år, havde hun endnu ikke besøgt sin søns grav, men tog i januar 1863 den lange tur fra København til Bedsted. Kort efter ankomsten til Aabenraa døde hun imidlertid pludseligt.

Frivillig menig ved 3. Linieinfanteribataljon, 2. kompagni nr. 137 Johan Thomas Lundbye, født 1. september 1818 i Kalundborg, dræbt ved vådeskud i Bedsted 26. april 1848, begravet på Bedsted kirkegård samme dag. Søn af oberst Joachim Theodor Lundbye (1778-1841) og Cathrine Bonnevie (1782-1863).
Lundbye var en anerkendt kunstmaler, der allerede havde udstillet i flere år og rejst i Tyskland, Schweiz og Italien. Ved krigsudbruddet meldte Lundbye sig som frivillig, men omkom ved en tragisk vådeskudsulykke efter blot otte dages krigstjeneste.
Cohen 1848/85: Johan Thomas Lundbye (Holbæk amt).

Tæt ved Haderslevvej, hvor Lundbye blev vådeskudt, rejste danske kunstnere et stort sandstensmonument i 1923. Det er prydet af et marmorrelief af kunstneren selv, og øverst findes et dyrerelief udført af kunstneren Utzon-Frank. Monumentet står i et lille anlæg tæt på hjørnet af Haderslevvej og Lundbyesvej.

Et monument over den unge kunstner findes også ved Garnisons kirke i København, og på hans fødehjem i Skibbrogade 8 i Kalundborg blev der opsat en mindetavle i 1948.

Adsbøl kirkegård

Lundtoft herred, Aabenraa amt



På kirkegården er der sat en stor gravsten over jægeren Mads Hansen Søhuse, der faldt ved Adsbøl i 1849 og blev gravlagt i slotsparken, og 16 andre danske soldater, der døde på lazarettet på Gråsten Slot fra oktober 1850 til januar 1851. Deres navne findes ikke på monumentet, men er opregnet i Gråsten kirkebog.

På kirkegården blev også fjendens soldater begravet i begge slesvigske krige. I 1849 døde således 13 soldater på Gråsten slot, hvoraf dog den første - en bayersk infanterist ved navn Jacob Rothhammer - blev gravlagt i slotsparken. Over seks af soldaterne - tre fra hertugdømmet Braunschweig og tre fra det lille fyrstendømme Waldeck - findes et fællesmonument. I 1864 døde et ukendt antal fjendtlige soldater også på Gråsten slot, men deres navne er ikke indført i kirkebogen. Et fællesmonument er rejst over elleve af dem, og et støbejernskors opregner yderligere to navne.

Underjæger ved 1. Forstærkningsjægerkorps, 2. kompagni, nr. 185 Mads Hansen, født 15. september 1821 i Søhuse, Ål sogn, konfirmeret 1836, faldet ved Adsbøl 3. april 1849, begravet af fjenden i Gråsten slotshave, men han blev senere taget op og begravet på Adsbøl kirkegård. Søn af gårdmand Hans Jeppesen og Anne Cathrine Sørensdatter.
Tjenestekarl i Vejers, Oksby sogn i 1845.
Cohen 1849/137: Mads Hansen Soehuse.

Blandt de øvrige 16 danske soldater, der døde på Gråsten lazaret og blev begravet på Adsbøl kirkegård, var Mads' storebror Søren Hansen Søhuse (f. 28. marts 1818, d. 6. november 1850).

25. marts 2018

Ødis kirkegård

Nørre Tyrstrup herred, Vejle amt

Efter kampene ved Kolding den 23. april 1849 blev tre faldne soldater bragt til Ødis kirkegård. Ifølge kirkebogen var to af dem slesvig-holstenske oprørere, mens den tredje var en dansk soldat og angiveligt fra 4. Reservebataljons 1. kompagni.

Deres navne kunne ingen opgive, men "paa et Stykke af den danske Soldats Tøi fandtes Bogstaverne S.Ø.". De initialer passer ikke med navnene på de menige af 4. Reservebataljon, der faldt denne dag, men det drejer sig måske om Søren Østerskov fra 3. Jægerkorps, der faldt samtidig.

Præstens angivelse af 4. Reservebataljons 1. kompagni kan skyldes, at det særligt var soldater fra dette kompagni, der kæmpede omkring Ødis, men det udelukker ikke, at en jæger kan have sluttet sig til kompagniet i kampens hede. Endelig er der selvfølgelig også den mulighed, at en menig fra kompagniet har byttet sig til jægerens skjorte eller på anden måde tilvendt sig den.

At identificere den ukendte soldat på Ødis kirkegård som Søren Østerskov må naturligvis tages med forbehold.

Underjæger ved 3. Jægerkorps, 3. kompagni, nr. 96 Søren Nielsen, født 1. juli 1823 i Østerskov, Tryggelev sogn, Svendborg amt, faldet ved Kolding 23. april 1849, begravet på Ødis kirkegård 25. april. Søn af husmand Niels Christensen og Karen Mortensdatter.
Tjenestekarl i Østerskov 1845. Ved sin indkaldelse var han træskomand og bosat i Nyborg.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 83. lægd, nr. 39.
Cohen 1849/123: Søren Nielsen Østerskov.

Højen kro

Jerlev herred, Vejle amt

Omtrent 1 km syd for Ny Højen ved den gamle landevej mellem Vejle og Kolding faldt dragon Niels Kjeldsen i en meget omtalt rytterfægtning i februar 1864. Niels og seks andre dragoner var blevet sendt fra Vejle til Højen for at observere fjendens fremrykning mod nord. Ved kroen i Højen opdagede de tre preussiske eskadroner, og det til kom til kamp, hvor Niels blev dræbt ved et pistolskud, affyret af den kun 19-årige fænrik, Gustav Graf von Lüttichau. Monumentet syd for Ny Højen blev afsløret i 1891, men Niels hviler på kirkegården i hans fødesogn Give.

Niels' heltemodige kamp mod preusserne kom snart på alles læber, og snart var han ophøjet til nationalhelt. Snart opstod der en ren mytedannelse omkring rytterfægtningen, der henimod slutningen af 1800-tallet blev brugt i den nationale stemning mod vores preussiske naboer. Frants Henningsens berømte maleri af rytterfægtningen fra 1913 pustede atter liv i myten.

Dragon ved 6. Dragonregiment, 4. eskadron, nr. 80 Niels Kjeldsen, født 4. februar 1840 i Ullerup, Give sogn, konfirmeret 1854 i Give kirke, faldet i en forpostfægtning ved Højen kro 28. februar 1864, begravet på Give kirkegård 6. marts. Søn af gårdmand Kjeld Thomsen og Anne Johanne Sørensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Ullerup i 1860.
Cohen 1864/85: Niels Kjeldsen Ullerup.


23. marts 2018

Fredericia, Hybylund

Fredericia købstad, Vejle amt

I et lille anlæg på hjørnet af Fælledvej og Indre Ringvej blev mindestenen over major C.F. Krabbe afsløret i 1938. Majoren ledede en bataljon af Ryes brigade frem mod de slesvig-holstenske oprørere i Trelde-skansen den 6. juli 1849, men blev dødeligt såret lidt nord for Hybylund. Det var majorens sønnesøn, kontorchef C.F. Krabbe, der tog initiativet til monumentet.

Major og bataljonskommandør ved 9. Linjeinfanteribataljon Carl Frederik Krabbe, født 22. oktober 1793 i København (Skt. Petri), såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Billeshave lazaret 11. juli, begravet på Middelfart kirkegård 13. juli. Søn af toldbetjent og visitør Johan Henrik Bernhard Ludvig Krabbe og Anna Marie Marienhoff.
Familien flyttede til Oldesloe i 1794 og fire år senere til Ærøskøbing, hvor faderen blev toldforvalter nogle år senere. Carl Frederik blev frikorporal som 14-årig og blev snart optaget på det militære institut i Rendsburg, men afsluttede sin officersuddannelse i København i 1812. Sekondløjtnant ved 2. jyske Infanteriregiment 1812, premierløjtnant 1824, kaptajn 1837 (med anciennitet fra 1834), stabskaptajn 1839, kompagnichef for den nyoprettede 9. Bataljon 1842, major 1848.
I det første krigsår 1848 kæmpede han ved Bov og Schleswig by, og i det næste felttog deltog han i slaget ved Kolding og træfningen ved Gudsø. Hans bataljon blev sendt til Helgenæs på Djursland, hvorfra de med skib blev sendt til Fredericia. Ved Hybylund blev han såret af en geværkugle i låret og få dage senere udåndede han på lazarettet på Billeshave.
Ridder af Dannebrog 1841. Dannebrogsmand 1848.
Gift 1820 med Bente Kirstine Kruuse (1801-1870), en købmandsdatter fra Aalborg, med hvem han fik fem børn.
Cohen 1849/114: Carl Frederik v. Krabbe.