24. februar 2011

Gadstrup kirke

Ramsø herred, Roskilde amt

I kirken er der opsat en mindetavle over en soldat, der faldt i 1864.

Menig ved 2. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 183 Svend Bertelsen, født 27. august 1835 i Ramsølille, Gadstrup sogn, konfirmeret 1850 sst., faldet i en forpostfægtning på Sundeved 10. februar 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 15. februar. Søn af gårdmand Bertel Nielsen og Karen Christensdatter.
Hovedrullen for Københavns amt 1856, 56. lægd, nr. 36.
Cohen 1864/92: Svend Bertelsen Ramsølille.

23. februar 2011

Vejlby kirke

Vends herred, Odense amt

I kirken afslørede våbenbrødrene og sognebeboere d. 7. marts 1877 en mindetavle over ni soldater fra sognet, der faldt i de slesvigske krige.

1. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 2. kompagni, nr. 68 Hans Andersen, født 24. februar 1821 i Røjle, Vejlby sogn, konfirmeret 1835 sst., såret ved Dybbøl 5. juni 1848, død på Faaborg lazaret 23. juni, begravet på Faaborg kirkegård 28. juni. Søn af indsidder og daglejer Anders Hansen og Karen Jacobsdatter.
Tjenstekarl i Røjle i 1845.
Hovedrullen for Odense amt 1846, 109. lægd, nr. 376.
Cohen 1848/94: Hans Andersen Røile (Odense amt)

2. Menig ved 5. Forstærkningsbataljon, 3. kompagni, nr. ... Hans Bendixen, født 10. april 1828 på Staurby mark, Vejlby sogn, død på Aabenraa lazaret 24. september 1851. Søn af gårdmand Bendix Rasmussen og Marie Olesdatter.
Boede hjemme hos forældrene på Staurby mark i 1850.
Hovedrullen for Odense amt 1849, 109. lægd, nr. 225.
Ses ikke hos Cohen.

3. Menig ved 3. Reservebataljon, 1. kompagni, nr. 209 Niels Andersen, født 6. januar 1820 i Aulby, Vejlby sogn, konfirmeret 1835 sst., såret 12. september 1850, død på Schleswig lazaret 25. oktober, begravet på Sankt Michaelis kirkegård 30. oktober. Søn af husmand Anders Pedersen og Maren Eriksdatter.
Hovedrullen for Odense amt 1849, 108. lægd, nr. 75.
Cohen 1850/75: Niels Andersen Aulby (Odense amt).

4. 1. Forstærkningsjægerkorps, 3. kompagni, nr. 168 Ole Olesen, født 13. december 1821 på Christiansdal på Staurby mark, Vejlby sogn, såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Bogense lazaret 20. juli, begravet på Bogense kirkegård 30. juli. Søn af gårdmand Ole Olesen og Mette Jensdatter.
Boede hjemme hos forældrene på Staurby mark i 1845.
Hovedrullen for Odense amt 1849, 109. lægd, nr. 43a.
Cohen 1849/137: Ole Olsen Christiansdal.

5. Menig ved 12. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, overkomplet nr. 68 Otte Nielsen, født 3. december 1817 i Skrillinge, Kavslunde sogn, Odense amt, konfirmeret 1832 i Vejlby, såret ved Nybøl 28. maj 1848, død på Augustenborg lazaret 4. juni, begravet på Augustenborg kirkegård 9. juni. Søn af husmand Niels Ottesen og Anne Larsdatter.
Familien flyttede til et husmandssted i Staurby, Vejlby sogn.
Hovedrullen for Odense amt 1846, 113. lægd, nr. 34.
Cohen 1848/91: Ole (sic!) Nielsen Skrillinge (Odense amt).

6. Konstabel ved Artilleriet, 13. Batteri, nr. 123 Hans Jacobsen, født 28. december 1838 i Kustrup, Vejlby sogn, faldet ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand og smed Jacob Hansen og Anne Marie Andersdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Kustrup i 1860.
Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt (Odense amt) 1863, 218. lægd, nr. 110.
Ses ikke hos Cohen.

7. Menig ved 5. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 184 Peder Jørgensen, født 29. oktober 1834 i Kavslunde, Kavslunde sogn, Odense amt, konfirmeret 1849 sst., faldet ved Dybbøl 17. marts 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 21. marts. Søn af tjenestekarl Jørgen Pedersen og tjenestepige Anne Rasmusdatter, begge af Kavslunde.
Forældrene giftede sig i 1838 og flyttede til et husmandssted i Røjle skov, Vejlby sogn. Peder voksede imidlertid op hos sin morfar, husmand Lars Jørgensen i Kosmose, Kavslunde sogn. – Tjenestekarl i Svenstrup, Vejlby sogn i 1860.
Tilgangsrullen for 3. udskrivningsdistrikt (Odense amt) 1862, 220. lægd, nr. M/45.
Cohen 1864/109: Peter Jørgensen Causlunde. 

8. Menig 5. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 161 Rasmus Hansen, født 11. september 1836 i Staurby, Vejlby sogn, konfirmeret 1851 sst., faldet på Als 29. juni 1864. Søn af gårdmand Hans Thomsen Nielsen og Kirsten Rasmusdatter.
Tjensestekarl i Staurby i 1860. 
Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt (Odense amt) 1863, 220. lægd, nr. 298.
Cohen 1864/113: Rasmus Hansen Staurby.

9. Trænkusk nr. 265 ved 5. Infanteribrigade, 1. trænkuskedepot Jens Christensen, født 30. juli 1839 i Vejlby skov, Vejlby sogn, konfirmeret 1854 sst., kvæstet ved løbskkørsel og død 22. juli 1864 på Kavslunde feltlazaret, begravet 26. juli på Kavlslunde kirkegård. Søn af husmand Christen Jensen og Johanne Jacobsdatter.
Tjenestekarl hos proprietær Huud på Stutterigården ved Billeshave, Vejlby sogn i 1860.
Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt (Odense amt) 1863, 218. lægd, nr. 133.
Ses ikke hos Cohen.

Efter navnene er der følgende inskription:
Fødeland og Konge I var til Døden tro / Man derfor Eders Navne i Stenen hugge lod.

21. februar 2011

Bogense kirkegård

Bogense købstad, Odense amt


På kirkegården afsløredes d. 25. juli 1865 et mindesmærke over de soldater, der døde på byens lazaret i Treårskrigen og i 1864. Mindestenen indeholder ingen navne, men kirkebogen opregner i alt 123 soldater. Disse fordeler sig således: 1848: 19 danske soldater. 1849: 57 danske soldater og tre insurgenter fra Schleswig-Holstein. 1850: 1 dansk soldat. 1864: 41 danske soldater og to østrigske. Omkring mindesmærke er rejst fem støbejernskors over tre danske og to østrigske soldater, der faldt i 1864.

1. Konstabel ved Artilleriet, 2. Fæstningskompagni (Smith), nr. 286 Niels Andersen, født 6. februar 1830 i Østby, Selsø sogn, Frederiksborg amt, konfirmeret 1844 sst., død af brystbetændelse på Bogense lazaret 6. maj 1864, begravet på Bogense kirkegård 9. maj. Søn af gårdmand Anders Nielsen og Inger Iversdatter.
Husmand i Sønderby, Selsø sogn i 1860. Gift med Kirsten Hansdatter.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1858, 57. lægd, nr. 116.
Cohen 1864/81: Niels Andersen Østby.

2. Menig ved 19. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 290 Rasmus Hansen, født 26. november 1838 i Kædeby, Humble sogn, Svendborg amt, konfirmeret 1853 sst., død af rosen på Bogense lazaret 9. april 1864, begravet på Bogense kirkegård 12. april. Søn af gårdmand Hans Jørgen Nielsen og Anne Clausdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1860.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 85. lægd, nr. 239.
Cohen 1864/155: Rasmus Hansen Kjedeby.

3. Menig ved 9. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 531 Hans Madsen, født 15. november 1837 i Båslunde, Eggeslevmagle sogn, Sorø amt, konfirmeret 1852 sst., død af lungebetændelse på Bogense lazaret 10. april 1864, begravet på Bogense kirkegård 12. april. Søn af gårdmand Mads Sørensen og Karen Nielsdatter.
Boede hjemme hos moderen i 1860 og bestyrede gården sammen med to andre brødre.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 69. lægd, nr. 91.
Cohen 1864/124: Hans Madsen Sorø.

De østrigske soldater er Anton Füchsl fra Ratzesberg ved Graz og Josef Naderer fra Grein ved Linz.

Foto: Helle Andkjær, Tårnby.

Tårs kirkegård

Musse herred, Maribo amt

På kirkegården er sat en grav- og mindesten over otte soldater, der døde på lazarettet på hovedgården Berritsgård i Tårs sogn. Stenen hentede sognets beboere fra langdyssen i Vindemosen.

1. Menig ved 2. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 366 Christen Rasmussen, født 22. oktober 1840 i Brøndbyøster, Brøndbyøster sogn, Københavns amt, såret ved Dybbøl 18. april 1864, død på Berritsgård lazaret 2. maj, begravet på Tårs kirkegård 5. maj. Søn af gårdmand Rasmus Jørgensen og Karen Christensdatter.
Tjenestekarl i Brøndbyøster i 1860.
Hovedrullen for Københavns amt 1856, 18. lægd, nr. 69.
Cohen 1864/91: Christian Rasmussen Brøndbyøster.

2. Menig ved 15. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 201 Ole Nielsen, død af tyfus på Berritsgård lazaret 7. maj 1864, begravet på Tårs kirkegård 10. maj. 
Bør tjekkes i lægdsrullen. Blev anmeldt for Løve herreds skifteret.
Cohen 1864/140: Ole Nielsen Bjerre.

3. Menig ved 10. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 256 Hans Lauritsen Bruhn, født 2. september 1841 i Ørsted, Oksenvad sogn, Haderslev amt, død af tyfus på Berritsgård lazaret 16. maj 1864, begravet på Tårs kirkegård 20. maj. Søn af gårdmand Jørgen Bruhn og Marie Lauritsen.
Hovedrullen for Haderslev amt 1862, 93. lægd, nr. 32.
Cohen 1864/130: Hans Lauritzen Bruhn Ørsted.

4. Menig ved 12. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 136 Peter Nicolai Mansen, født ca. 1838 i Bobeck, Gelting sogn, 1. Angler godsdistrikt, død af tyfus på Berritsgård lazaret 19. maj 1864, begravet på Tårs kirkegård 22. maj. Søn af tømrer Peter Heinrich Mansen og Maria Jebsen.
Tømrer.
Cohen 1864/136: Peter Nicolai Mausen Slesvig.

5. Pontonér ved Ingeniørkommandoen Mikkel Peter Knudsen, født 15. december 1840 på Hvirring mark, Hvirring sogn, Skanderborg amt, død af tyfus på Berritsgård lazaret 20. maj 1864, begravet på Tårs kirkegård 22. maj. Søn af husmand Knud Christensen og Marianne Mikkelsdatter.
Hovedrullen for Skanderborg amt 1859, 70. lægd, nr. 70.
Cohen 1864/77: Mikkel Peter Knudsen.

6. Menig ved 18. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 473 Jens Hansen, født 28. september 1835 i Skerne, Gundslev sogn, Maribo amt, konfirmeret 1850 sst., død af tyfus på Berritsgård lazaret 23. maj 1864, begravet på Tårs kirkegård 27. maj. Søn af parcellist Hans Hansen og Kirsten Mortensdatter.
Tjenestekarl i Skerne i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Maribo amt) 1863, 181. lægd, nr. 58.
Cohen 1864/153: Jens Hansen Skjern.

7. Menig ved 10. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 506 Anders Christensen, født 21. juni 1837 i Skovsted, Hillerslev sogn, Thisted amt, konfirmeret 1852 sst., død af tyfus på Berritsgård lazaret 24. maj 1864, bgravet på Tårs kirkegård 27. maj. Søn af husmand Christen Christensen Westergaard og Anne Christensdatter.
Tjenestekarl i Sjørring, Sjørring sogn i 1860. Gift 1863 med Mette Marie Christensdatter, hvis gård han overtog. 
Cohen 1864/129: Anders Christensen Jannerup.

8. Konstabel ved 3. Fæstningskompagni (Grove), nr. 66 Hans Peter Larsen, født 30. november 1841 i Ore, Åstrup sogn, Maribo amt, konfirmeret 1856 sst., død af ansigtsrosen på Berritsgård lazaret 11. juni 1864, begravet på Tårs kirkegård 14. juni. Søn af indsidder og daglejer Lars Pedersen og Anne Kirstine Henriksdatter.
Tjenestekarl i Moseby, Åstrup sogn i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Maribo amt) 1863, 188. lægd, nr. 172.
Cohen 1864/82: Hans Peter Larsen Oure.

20. februar 2011

København, Holmens kirkegård

Københavns kommune

På Holmens kirkegård er rejst en gravsten over seks marinere, der faldt i 1864. Gravstenen er skabt og skænket af den københavnske sten- og billedhuggermester H. Hansen i maj 1885. Stendyssen blev skabt af kirkegårdens betjente.

Christian Theodor Petersens navn står ikke på gravstenen. Efter Holmens kirkebog blev en sejlmager og seks matroser begravet på Holmens kirkegård i de samme få dage. Måske skyldes manglen, at man har troet, at Christian og Christian Theodor Petersen var en og samme person.

1. Helbefaren matros på fregatten Sjælland Niels Peter Thorvald Danielsen, født 25. marts 1834 i København (Holmens), konfirmeret 1848 sst. (Holmens), faldet ombord på fregatten ved Rügen 17. marts 1864, begravet på Holmens kirkegård 25. marts. Søn af vognmandskarl Andreas Peter Danielsen og Caroline Marie Herrn.
Boede hjemme hos forældrene i Lille Strandstræde i København i 1845.
Sørullen for 1. udskrivningsdistrikt (København), nr. H/129. 
Cohen 1864/177: Niels Peter Thorvald Danielsen.

2. Halvbefaren matros på fregatten Sjælland Carl Christian Jørgensen, født 3. maj 1843 i Middelfart, konfirmeret 1857 sst., faldet ombord på fregatten ved Rügen 17. marts 1864, begravet på Holmens kirkegård 23. marts. Søn af tømrermester Niels Jørgensen og Dorthea Kirstine Brandt.
Sørullen for 3. udskrivningsdistrikt (Odense amt) 1861, 220. lægd, nr. K/108.
Cohen 1864/177: Carl Christian Jørgensen.

3. Halvbefaren matros på fregatten Sjælland Thorvald Theodor Anker, født 30. maj 1834 i København (Holmens), konfirmeret 1848 sst. (Holmens), såret ombord på fregatten ved Rügen 17. marts 1864, død på Søetatens lazaret 19. marts, begravet på Holmens kirkegård 24. marts. Søn af styrmand Hans Anker og Marie Lisbeth Henningsdatter.
Sejlmagersvend i København. – Gift med Thora Emilie Lamberg, der fødte deres søn Thorvald Theodor Anker den 26. april 1864.
Sørullen for 1. udskrivningsdistrikt (København), nr. 2263. 
Cohen 1864/177: Thorvald Theodor Ancker.

4. Halvbefaren matros på fregatten Sjælland Carl Christian Deist, født 4. juli 1841 i Egholm, Horslunde sogn, konfirmeret 1857 sst., såret ombord på fregatten ved Rügen 17. marts 1864, amputeret, død på Søetatens lazaret 19. marts, begravet på Holmens kirkegård 26. marts. Søn af skipper Fritz Carlsen Deist og Charlotte Amalie Prunch.
Sørullen for 2. udskrivningsdistrikt (Maribo amt) 1861, 277. lægd, nr. 24.
Cohen 1864/177: Carl Christian Deitz.

5. Halvbefaren matros på fregatten Sjælland Christian Pedersen, født 12. januar 1844 i Kallø, Tårs sogn, Maribo amt, konfirmeret 1858 i Sakskøbing, såret ombord på fregatten ved Rügen 17. marts 1864, død på Søetatens lazaret 22. marts, begravet på Holmens kirkegård 30. marts. Søn af indsidder og daglejer Peder Christiansen og Karen Ammonsdatter.
Flyttede med forældrene til Sakskøbing.
Sø-tilgangsrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Maribo amt) 1862, 102. lægd, nr. M/3.
Cohen 1864/177: Christian Petersen.

6. Skibsbygger på fregatten Sjælland Christian Theodor Petersen, født 2. august 1830 i København (Holmens), konfirmeret 1845 sst. (Holmens), faldet ombord på fregatten ved Svinemünde 17. marts 1864, begravet på Holmens kirkegård 25. marts. Søn af tømmermand, senere pælebukker Niels Petersen og Inger Elisabeth Petersen.
Skibsbygger af 1. afd., nr. 78 i Nyboder 1860. – Gift 1850 med Caroline Amalie Ipsen, med hvem han fik mindst tre børn.
Cohen 1864/177: Christian Theodor Petersen.

7. Værnepligtig matros på fregatten Jylland Søren Madsen, født 14. december 1840 i Tinnet, Skærup sogn, Vejle amt, konfirmeret 1855 sst., såret ombord på fregatten Jylland ved Helgoland 9. maj 1864, død af hjernebetændelse på Søetatens hospital 22. maj, begravet på Holmens kirkegård 26. maj. Søn af husmand Mads Madsen og Karen Augustinusdatter.
Smed i Vejlby sogn.
Tilgangsrullen for 3. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1861, 268. lægd, nr. L 75.
Cohen 1864/177: Søren Madsen.

5. februar 2011

Jørlunde kirke

Lynge-Frederiksborg herred, Frederiksborg amt

På skibets nordvæg blev der d. 7. december 1865 opsat en mindetavle med navnene på sognets faldne i begge krige.

1. Menig ved 1. lette Bataljon, 1. kompagni, nr. 64 Jens Jensen, født 14. januar 1822 i Jørlunde, Jørlunde sogn, konfirmeret 1836 sst., savnet efter kampene ved Schleswig 23. april 1848. Søn af afbygger Jens Eilersen og Sidsel Frederiksdatter.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1852, 5. lægd, nr. 35.
Cohen 1848/83: Jens Jensen Hjørlunde (Frederiksborg amt).

2. Menig ved 2. lette Bataljon, 2. kompagni, nr. 111 Jens Jensen, født 25. februar 1825 på Jørlunde overdrev, Jørlunde sogn, savnet efter kampene ved Nybøl 28. maj 1848. Søn af husmand Jens Pedersen og Karen Jørgensdatter.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1858, 14. lægd, nr. 9.
Cohen 1848/84: Jens Jensen Hjørlunde-Overdrev (Frederiksborg amt).

3. Menig ved 6. Reservebataljon, 2. kompagni, nr. 232 Poul Pedersen, født 4. juni 1815 på Stavnsholt Overdrev, Farum sogn, Frederiksborg amt, såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Fredericia lazaret 23. juli, begravet på Trinitatis kirkegård 26. juli. Søn af jordbruger Peder Poulsen og Anne Olesdatter.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1845, 14. lægd, nr. 238.
Cohen 1849/129: Poul Petersen Staunsholts Overdrev.

4. Menig ved 2. lette Infanteribataljon, 1. kompagni, nr. 121 Rasmus Sørensen, født 15. december 1823 i Sundbylille, Jørlunde sogn, konfirmeret 1838 sst., faldet ved Isted 25. juli 1850, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 28. juli. Søn af husmand Søren Jensen og Kirsten Jensdatter.
Tjenestekarl hos pastor Schønheyder i Jørlunde præstegård i 1850.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1848, 14. lægd, nr. 160.
Cohen 1850/49: Rasmus Sørensen Sundbylille (Frederiksborg amt).

5. Menig ved 1. Forstærkningsbataljon, 2. kompagni, nr. 145 Morten Nielsen, født 14. marts 1824 i Skenkelsø, Jørlunde sogn, konfirmeret 1838 sst., død af tyfus på Schleswig lazaret 22. september 1850, begravet på Sankt Michaelis kirkegård 27. september. Søn af husmand og urmager Niels Bendtsen og Ellen Mortensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Skenkelsø i 1850, hvor han ernærede sig som drejer.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1848, 14. lægd, nr. 144.
Cohen 1850/84: Morten Nielsen Skjænkelse (Frederiksborg amt).

6. Gardehusar ved Gardehusareskadronen, 1. kompagni, nr. 55 Niels Madsen, født 18. november 1821 i Skenkelsø, Jørlunde sogn, død af tyfus på Fredericia lazaret 3. oktober 1850, begravet på Michaelis kirkegård 8. oktober. Søn af husmand Mads Nielsen og Sidsel Philipsdatter.
Tjenestekarl i Jørlunde i 1850.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1848, 14. lægd, nr. 118.
Cohen 1850/97: Niels Madsen Skjenkelse (Frederiksborg amt).

7. Menig ved 18. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 307 Rasmus Christensen, født 26. juni 1840 i Skenkelsø, Jørlunde sogn, konfirmeret 1855 sst., faldet ved Mysunde 2. februar 1864, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 6. februar. Søn af gårdmand og sognefoged Christen Andersen og Maren Mortensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Skenkelsø i 1860.
Tilgangsrullen for 1. udskrivningsdistrikt (Frederiksborg amt) 1863, 138. lægd, nr. N/19.
Cohen 1864/149: Rasmus Christensen Skjænkelsø.

8. Menig ved 3. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 286 Johan Peter Hansen, født 25. maj 1840 i Jørlunde, Jørlunde sogn, konfirmeret 1854 sst., faldet ved Mysunde 2. februar 1864, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 6. februar. Søn af husmand og skrædder Hans Christensen og Margrethe Larsdatter.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1858, 14. lægd, nr. 130.
Cohen 1864/99:Johan Peter Hansen Hjorslunde.

9. Konstabel ved Artilleriet, 2. Batteri (Lunn), nr. 32 Peder Nielsen, født 5. juni 1841 i Sundbylille, Jørlunde sogn, konfirmeret 1856 sst., faldet ved Dybbøl 2. april 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 6. april. Søn af afbygger Niels Nielsen og Ellen Pedersdatter.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1858, 14. lægd, nr. 142.
Cohen 1864/78: Peter Nielsen Sundbylille.

10. Underkorporal ved 2. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 528 Peder Andersen, født 4. august 1836 i Slangerup Ås, Slangerup sogn, konfirmeret 1851 i Jørlunde, faldet ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Anders Larsen og Karen Pedersdatter.
Indsidder og hjulmand i Skenkelsø i 1860. – Gift med Karen Kirstine Andersdatter.
Hovedrullen for 1. udskrivningsdistrikt (Frederiksborg amt) 1863, 121. lægd, nr. 81.
Cohen 1864/96: Peter Andersen Stangerupaas [sic!]

11. Menig ved 2. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 602 Peder Larsen, født 30. juni 1839 i Hagerup, Jørlunde sogn, konfirmeret 1854 sst., død af strubebetændelse på Assens lazaret 14. maj 1864, begravet på Assens kirkegård 17. maj. Søn af gårdmand Lars Christensen og Birthe Pedersdatter.
Tjenestekarl i Svestrup, Ølstykke sogn i 1860.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1858, 14. lægd, nr. 122.
Cohen 1864/94: Peter Larsen Haugerup.

12. Konstabel ved Artilleriet, 2. Batteri (Lunn), nr. 85 Hans Sørensen, født 20. april 1837 i Sundbylille, Jørlunde sogn, konfirmeret 1851 sst., død af tyfus på Københavns lazaret 9. juni 1864, begravet på Garnisons kirkegård 14. juni. Søn af husmand Søren Jensen og Anne Cathrine Jensdatter.
Daglejer i Over Dråby, Dråby sogn i 1860.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1858, 14. lægd, nr. 88.
Cohen 1864/78: Hans Sørensen Sundbylille.

13. Menig ved 3. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 591 Jens Pedersen, født 13. april 1842 i Jørlunde, Jørlunde sogn, konfirmeret 1856 sst., død af sygdom på Augustenborg lazaret 7. juli 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 12. juli. Søn af tjenestekarl Hans Andersen, Skenkelsø, og tjenestepige Kirsten Marie Jensdatter, Hjørlunde.
Forældrene var ikke gift, men moderen giftede sig få år senere med husmand Lars Willumsen i Jørlunde, hvor Jens endnu boede i 1860.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1858, 14. lægd, nr. 155.
Cohen 1864/101: Jens Petersen Hjorlunde.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

3. februar 2011

Asminderød kirke

Lynge-Kronborg herred, Frederiksborg amt

På skibets nordvæg er opsat en mindetavle i marmor over sognets faldne i krigen 1864.

1. Menig ved 2. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 278 Søren Jørgensen, født 12. februar 1837 i Laveskov, Asminderød sogn, konfirmeret 1851 sst., faldet i et forpostfægtning 20. februar 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 22. februar. Søn af parcellist Jørgen Hansen og Karen Hansdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1860.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1858, 34. lægd, nr. 187.
Cohen 1864/96: Søren Jørgensen Laveskou.

2. Menig ved 3. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 328 Hans Peter Christensen, født 7. februar 1841 i Roland, Asminderød sogn, konfirmeret 1855 sst., faldet ved Dybbøl 8. april 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 11. april. Søn af husmand Christen Hansen og Anne Kirstine Nielsdatter.
Tilgangsrullen for Frederiksborg amt 1859, 65. lægd, nr. J/1357.
Cohen 1864/101: Hans Peter Christensen Roland.

3. Menig ved 2. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 328 Niels Peter Nielsen, født 14. februar 1837 i Langstrup, Asminderød sogn, konfirmeret 1851 sst., savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Niels Jensen og Birthe Kirstine Jensdatter.
Hovedrullen for 1. udskrivningsdistrikt (Frederiksborg amt) 1863, 148. lægd, nr. 185.
Cohen 1864/95: Niels Peter Nielsen Langstrup.

4. Underkorporal ved 2. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 247 Hans Jensen, født 8. marts 1836 i Danstrup, Asminderød sogn, konfirmeret 1850 sst., savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Jens Jørgensen og Ellen Kirstine Jonasdatter.
Staden Københavns rulle 1860, nr. K/2127.
Cohen 1864/96: Hans Jensen Dangstrup.

5. Menig ved 2. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 294 Niels Jørgensen, født 2. maj 1839 i Grønholt, Grønholt sogn, konfirmeret 1853 i Asminderød, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af hegnsmand Jørgen Olesen og Bodil Nielsdatter.
Familien flyttede til en anden hegnsmandsbolig på Sørup Overdrev, Asminderød sogn senest 1850. Niels’ soldaternavn blev Asminderød, da han blev genoptaget i lægdsrullen i 1853. – Boede hjemme hos forældrene i 1860.
Hovedrullen for 1. udskrivningsdistrikt (Frederiksborg amt) 1863, 148. lægd, nr. 533.
Cohen 1864/91: Niels Jørgensen Asminderød.

6. Menig ved 2. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 331 Niels Jensen, født 29. september 1838 i Søholm, Asminderød sogn, konfirmeret 1852 sst., død af sygdom på Augustenborg lazaret 27. marts 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 31. marts. Søn af gårdmand Jens Pedersen og Johanne Margrethe Jensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1860.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1858, 34. lægd, nr. 215.
Cohen 1864/93: Niels Jensen Søholm.

7. Menig ved 3. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 610 Peder Pedersen, født 3. marts 1841 i Dageløkke, Asminderød sogn, konfirmeret 1855 sst., såret på Als 29. juni 1864, taget til fange, død på Snogbæk lazaret 16. juli, begravet på Sottrup kirkegård 19. juli. Søn af parcellist Peder Jensen og Sidsel Marie Pedersdatter.
Flyttede med forældrene til Nederste Torp, hvor faderen var parcellist. Nederste Torp blev Peders soldatertilnavn, da han blev genoptaget i lægdsrullen i 1855. – Tjenestekarl hos proprietær Fleischer i Nybo, Asminderød sogn i 1860.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1858, 34. lægd, nr. 306.
Cohen 1864/102: Peder Pedersen Nederstetorp.

8. Menig ved 15. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 99 Lars Jensen, født 28. februar 1834 i Langstrup, Asminderød sogn, konfirmeret 1848 sst., død af tyfus på Augustenborg lazaret 29. februar 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 3. marts. Søn af parcellist Jens Mortensen og Sophie Nielsdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1860.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1858, 34. lægd, nr. 196.
Cohen 1864/139: Lars Jensen Langstrup.

9. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 560 Hans Peter Jensen, født 10. april 1837 i Asminderød, Asminderød sogn, konfirmeret 1851 sst., faldet ved Lundby 3. juli 1864, begravet på Gunderup kirkegård 6. juli. Søn af husmand Jens Pedersen og Anne Kirstine Jørgensdatter.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1858, 34. lægd, nr. 180.
Cohen 1864/89: Hans Peter Jensen Asminderød.

10. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 565 Jens Peter Henriksen, født 22. januar 1839 i Helsingør (Olai), konfirmeret 1853 i Asminderød, faldet ved Lundby 3. juli 1864, begravet på Aalborg almenkirkegård 6. juli. Søn af daglejer Henrik Isaksen og tjenestepige Pouline Hansdatter.
Forældrene var ikke gift. Jens Peter var plejebarn hos sin farfar, husmand Isak Carlsen i Toelt, Asminderød sogn i 1845 og fem år senere hos sin morbror, husmand Bendt Hansen i Langstrup, Asminderød sogn.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1858, 34. lægd, nr. 236.
Cohen 1864/89: Jens Peter Henriksen Helsingør.