18. januar 2014

Keldby kirke

Mønbo herred, Præstø amt

I kirken afslørede de mønske våbenbrødre d. 28. marts 1866 en mindetavle over sognets faldne i 1864.

1. Korporal ved 2. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 41 Johannes Pedersen Skov, født 29. juni 1832 i Ullemark, Keldby sogn, konfirmeret 1847 sst., faldet i en forpostfægtning på Sundeved 10. februar 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 15. februar. Søn af parcellist Peder Johannesen Skov og Anne Marie Andreasdatter.
Staden Københavns rulle 1855, nr. E/123.
Cohen 1864/92: Johannes Petersen Schau Ullemark

2. Menig ved 18. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 329 Lars Peter Petersen Post, født 26. juli 1840 på Utterslev mark, Brønshøj sogn, Københavns amt, konfirmeret 1855 i Keldby, faldet ved Avnbjerg 22. februar 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 25. februar. Søn af husmand Hans Jacob Petersen Post og Anne Margrethe Larsdatter.
Flyttede som barn med forældrene til et husmandssted i Ullemark, Keldby sogn.
Tilgangsrullen for Præstø amt 1862, 89. lægd, nr. M/10.
Cohen 1864/152: Lars Peter Petersen Post Uttersløvmark

3. Menig ved 4. Dragonregiment, 3. eskadron, nr. 115 Lars Hansen, født 25. maj 1835 i Ullemark, Keldby sogn, død på Flensborg lazaret 10. februar 1864. Søn af gårdmand Hans Larsen og Bodil Kirstine Hansdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Ullemark i 1860.
Tilgangsrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Randers amt) 1862, 374. lægd, nr. M/6.
Ses ikke hos Cohen

4. Menig ved 16. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 40 Jens Peter Hansen, født 5. maj 1833 i Spejlsby, Keldby sogn, faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 19. april. Søn af gårdmand Hans Hansen og Anne Marie Hemmingsdatter.
Boede hjemme hos moderen i Spejlsby i 1860.
Hovedrullen for Præstø amt 1858, 83. lægd, nr. 31.
Cohen 1864/142: Jens Peter Hansen Speilsby

5. Menig ved 18. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 461 Rasmus Christensen, født 2. maj 1836 i Keldbymagle, Keldby sogn, såret ved Dybbøl 22. februar 1864, død på Augustenborg lazaret 24. februar, begravet på Augustenborg kirkegård 28. februar. Søn af gårdmand Christen Andreasen og Dorthe Pedersdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Keldbymagle i 1855.
Hovedrullen for Præstø amt 1858, 83. lægd, nr. 68.
Cohen 1864/150: Rasmus Christensen Kjeldbymark

6. Menig ved 14. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 349 Niels Peter Nielsen Nør, født 13. august 1834 i Keldbymagle, Keldby sogn, død af tyfus på Faaborg lazaret 29. august 1864, begravet på Keldby kirkegård 3. september. Søn af gårdmand Niels Rasmussen Nør og Anne Kirstine Johannesdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Keldbymagle i 1860.
Hovedrullen for Præstø amt 1858, 83. lægd, nr. 36.
Cohen 1864/139: Niels Peter Nielsen Nøhr Kjøbymagle (!)

7. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 443 Hans Christian Rasmussen, født 26. juni 1835 i Tåstrup, Keldby sogn, faldet ved Lundby 3. juli 1864, begravet på Gunderup kirkegård 6. juli. Søn af parcellist Rasmus Rasmussen og Bodil Jørgensdatter.
Tjenestekarl hos urtekræmmer Wolstrup i København i 1860.
Staden Københavns rulle 1854, nr. D/653.
Cohen 1864/89: Hans Christian Rasmussen Kjøbenhavn (!)

Foto: Finn Halling Larsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar