13. september 2014

Daler kirke

Højer herred, Tønder amt

I Daler kirke er opsat en mindetavle over to sognebørn, der omkom i Treårskrigen. Tavlen, der er af egetræ, blev afsløret 1. påskedag 1852.

1. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, overkomplet nr. 69 Mads Nielsen Hansen, født 29. september 1825 i Sølsted, Abel sogn, Tønder amt, konfirmeret 1840 i Daler, faldet ved Kolding 23. april 1849, begravet på Bramdrup kirkegård 25. april. Søn af husmand Søren Hansen og Marianne Nielsdatter.
Tjenestekarl i Nørby, Visby sogn i 1845.
Hovedrullen for Ribe amt 1856, 90. lægd, nr. 1.
Cohen 1849/109: Mads Nielsen Abel (Ribe amt).

2. Menig ved 5. Forstærkningsbataljon, 1. kompagni, nr. 66 Martin Andersen Jacobsen, født 13. september 1822 i Østerby, Daler sogn, konfirmeret 1838 sst., savnet efter kampene ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Anders Jacobsen og Maren Martinsdatter Schou.
Hovedrullen for Ribe amt 1850, 91. lægd, nr. 24.
Cohen 1850/90: Martin Anders Jacobsen Østerby (Ribe amt).

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar